OVERSIGT OVER FORURENENDE STOFFER I BOLIGER, DER ER MÅLT
Der er målt hundredvis af kemikalier og forurenende stoffer i det indendørs boligmiljø. Målet med dette afsnit er at opsummere eksisterende data om, hvilke forurenende stoffer der er til stede i boliger og deres koncentrationer.
DATA OM KONCENTRATIONER AF FORURENENDE STOFFER I BOLIGE
Søvn og eksponering
Eksponeringer i boliger udgør hovedparten af eksponeringen for luftbårne forurenende stoffer gennem menneskets levetid. De kan udgøre fra 60 til 95 % af vores samlede livstidseksponering, hvoraf 30 % sker, når vi sover. Eksponeringer kan modificeres ved at kontrollere kilder til forurenende stoffer, deres lokale fjernelse eller indfangning på udslipsstedet, generel ventilation med uforurenet luft og filtrering og luftrensning. Kortvarig og langvarig eksponering for luftbårne forurenende stoffer indendørs kan skabe risici for akutte helbredsproblemer såsom irritation eller forværring af astma- og allergisymptomer, for kroniske sygdomme såsom hjerte-kar- og luftvejsproblemer og kan øge risikoen for for tidlig død. Der er adskillige ikke-luftbårne forurenende stoffer i indendørsmiljøet, såsom phthalater i bundfældet støv og hormonforstyrrende stoffer i solcreme, men da disse ikke påvirkes af ventilationsstandarder, vil de ikke være omfattet af denne Technote.
Indendørs udendørs
Eksponeringer i boliger har forskellig oprindelse. De luftbårne forurenende stoffer, der udgør disse eksponeringer, har kilder udendørs og indendørs. Forurenende stoffer, der har kilder udendørs, trænger ind i bygningens klimaskærm gennem revner, huller, sprækker og lækager samt gennem åbne vinduer og ventilationssystemer. Eksponeringer for disse forurenende stoffer forekommer også udendørs, men har meget kortere varighed end eksponeringerne indendørs på grund af menneskelige aktivitetsmønstre (Klepeis et al. 2001). Der er også talrige indendørs forurenende kilder. Indendørs forurenende kilder kan udsende konstant, episodisk og periodisk. Kilder omfatter boliginventar og produkter, menneskelige aktiviteter og indendørs forbrænding. Eksponering for disse forurenende kilder forekommer kun indendørs.
Udendørs forurenende kilder
De vigtigste kilder til forurenende stoffer med udendørs oprindelse omfatter forbrænding af brændstoffer, trafik, atmosfæriske transformationer og planters vegetationsaktiviteter. Eksempler på forurenende stoffer, der udsendes på grund af disse processer, omfatter partikler, herunder pollen; nitrogenoxider; organiske forbindelser såsom toluen, benzen, xylener og polycykliske aromatiske carbonhydrider; og ozon og dets produkter. Et specifikt eksempel på et forurenende stof med udendørs oprindelse er radon, en naturlig radioaktiv gas, der udsendes fra nogle jorde, og som trænger ind i bygningskonstruktioner gennem revner i kappen og andre åbninger. Risikoen for udsættelse for radon er lokalitetsafhængige forhold til den geologiske struktur på stedet, hvor bygningen er opført. Radonreduktion vil ikke blive diskuteret i hoveddelen af denne TechNote. Metoder til radonbegrænsning, uafhængigt af ventilationsstandarder, er blevet grundigt undersøgt andre steder (ASTM 2007, WHO 2009). De vigtigste kilder til forurenende stoffer med indendørs oprindelse omfatter mennesker (f.eks. bioeffluenter) og deres aktiviteter relateret til hygiejne (f.eks. anvendelse af aerosolprodukter), rengøring af huse (f.eks. brug af klorerede og andre rengøringsmidler), tilberedning af fødevarer (f.eks. madlavningspartikelemissioner) osv. .; byggematerialer, herunder møbler og dekorationsmaterialer (f.eks. formaldehydemissioner fra møbler); tobaksrygning og forbrændingsprocesser, der forekommer indendørs, samt kæledyr (f.eks. allergener). Fejlhåndtering af installationer såsom forkert vedligeholdte ventilations- eller varmesystemer kan også blive vigtige kilder til forurenende stoffer med oprindelse indendørs.
Indendørs forurenende kilder
De forurenende stoffer, der er målt i boliger, er opsummeret i det følgende for at identificere dem, der har været allestedsnærværende, og dem, der har de højeste målte middel- og topkoncentrationer. To indikatorer, der beskriver forureningsniveauet, bruges til at adressere både kroniske og akutte eksponeringer. I de fleste tilfælde vægtes de målte data efter antal målinger, som i mange tilfælde er i antal boliger. Udvælgelsen er baseret på data rapporteret af Logue et al. (2011a), som gennemgik 79 rapporter og kompilerede database, herunder sammenfattende statistikker for hvert forurenende stof rapporteret i disse rapporter. Logues data blev sammenlignet med de få rapporter, der blev offentliggjort senere (Klepeis et al. 2001; Langer et al. 2010; Beko et al. 2013; Langer og Beko 2013; Derbez et al. 2014; Langer og Beko 2015).
DATA OM FOREKOMST AF MUG/FUGT
Visse forhold indendørs, f.eks. høje luftfugtighedsniveauer, der påvirkes af ventilation, kan også føre til udvikling af skimmelsvamp, som kan afgive forurenende stoffer, herunder organiske forbindelser, partikler, allergener, svampe og skimmelsvampe og andre biologiske forurenende stoffer, smitsomme arter og patogener. Fugtindholdet i luften (relativ fugtighed) er et vigtigt middel, der modificerer vores eksponering i hjemmet. Fugten er ikke og bør ikke betragtes som et forurenende stof. Imidlertid kan for høje eller for lave niveauer af luftfugtighed ændre eksponeringer og/eller kan igangsætte processer, der kan føre til forhøjede eksponeringsniveauer. Dette er grunden til, at fugtighed bør tages i betragtning i forbindelse med eksponeringer i boliger og sundhed. Mennesker og deres aktiviteter indendørs er normalt hovedkilder til fugt indendørs, medmindre der er større konstruktionsfejl, der forårsager utætheder eller indtrængning af fugt fra den omgivende luft. Fugt kan også bringes indendørs ved infiltrerende luft eller gennem dedikerede ventilationssystemer
BEGRÆNSET OPLYSNINGER OM LUFTBARNE FORURENENDE KONCENTRATIONER
Flere undersøgelser har målt indendørs koncentrationer af luftbårne forurenende stoffer i boliger. De mest udbredte målte flygtige organiske forbindelser [grupperet og sorteret efter antal undersøgelser i faldende rækkefølge] var: [toluen], [benzen], [ethylbenzen, m,p-xylener], [formaldehyd, styren], [1,4] -dichlorbenzen], [o-xylen], [alfa-pinen, chloroform, tetrachlorethen, trichlorethen], [d-limonen, acetaldehyd], [1,2,4-trimethylbenzen, methylenchlorid], [1,3-butadien, decan] og [acetone, methyl-tert-butylether]. Tabel 1 viser udvælgelsen af flygtige organiske forbindelser fra Logue et al (2011), en undersøgelse, der samlede data fra 77 undersøgelser, der målte luftbårne ikke-biologiske forurenende stoffer i hjem i industrialiserede nationer. Tabel 1 rapporterer den vægtede middelkoncentration og 95. percentilkoncentration fra tilgængelige undersøgelser for hvert forurenende stof. Disse niveauer kan sammenlignes med den målte koncentration af total flygtige organiske forbindelser (TVOC'er), som nogle gange rapporteres af undersøgelser, der udfører målinger i bygninger. Nylige rapporter fra svensk bygningsmasse viser gennemsnitlige TVOC-niveauer på 140 til 270 μg/m3 (Langer og Becko 2013). De potentielle kilder til allestedsnærværende flygtige organiske forbindelser og forbindelserne med den højeste koncentration er vist i tabel 4.
Tabel 1: VOC'er målt i boligmiljøer med den højeste middel- og 95. percentilkoncentration i μg/m³ (data fra Logue et al., 2011)1,2
De mest udbredte semi-flygtige organiske forbindelser (SVOC'er) [grupperet og sorteret efter antal undersøgelser i faldende rækkefølge] var: naphthalen; pentabromodiphenylethere (PBDE'er), herunder PBDE100, PBDE99 og PBDE47; BDE 28; BDE 66; benzo(a)pyren og indeno(1,2,3,cd)pyren. Der er også målt talrige andre SVOC'er, herunder phthalatestere og polycykliske aromatiske kulbrinter. men på grund af de komplicerede analytiske krav bliver de ikke altid målt og rapporteres derfor kun lejlighedsvis. Tabel 2 viser udvalget af semi-flygtige organiske forbindelser med den målte vægtede middelkoncentration fra alle tilgængelige undersøgelser og med den højeste top-of-range koncentration sammen med det rapporterede koncentrationsniveau. Det kan observeres, at koncentrationerne er mindst en størrelsesorden lavere end ved VOC'er. De potentielle kilder til almindelige semi-flygtige organiske forbindelser og forbindelserne med den højeste koncentration er vist i tabel 4.
Tabel 2: SVOC'er målt i boligmiljøer med den højeste middel- og top-of-range (højest målte) koncentration i μg/m3 (data fra Logue et al., 2011)1,2
Tabel 3 viser koncentrationerne og 95. percentilen for andre forurenende stoffer, herunder kulilte (CO), nitrogenoxider (NOx) og særligt stof (PM) med en størrelsesfraktion lavere end 2,5 μm (PM2,5) og ultrafine partikler (UFP) med størrelse lavere end 0,1 μm, samt svovlhexafluorid (SO2) og ozon (O3). Potentielle kilder til disse forurenende stoffer er angivet i tabel 4.
Tabel 3: Koncentration af udvalgte forurenende stoffer målt i boligmiljøer i μg/m3 (data fra Logue et al. (2011a) og Beko et al. (2013))1,2,3
Figur 2: Skimmelsvamp i et badeværelse
Kilder til biologiske forurenende stoffer
Der er blevet målt adskillige biologiske forurenende stoffer i boliger, især i undersøgelser af skimmelsvamp og fugt i boliger forbundet med svampeproliferation og bakterieaktivitet samt frigivelse af allergener og mykotoksiner. Eksempler inkluderer Candida, Aspergillus, Pennicillum, ergosterol, endotoksiner, 1-3β–d glucaner. Tilstedeværelse af kæledyr eller spredning af husstøvmider kan også resultere i forhøjede niveauer af allergener. Typiske indendørs koncentrationer af svampe i hjem i USA, Storbritannien og Australien er blevet set at variere fra 102 til 103 kolonidannende enheder (CFU) pr. m3 og så høje som 103 til 105 CFU/m3 i særligt fugtskadede miljøer (McLaughlin 2013). De målte medianniveauer af hundeallergener (Can f 1) og katteallergener (Fel d 1) i franske huse var under kvantificeringsgrænsen henholdsvis 1,02 ng/m3 og 0,18 ng/m3, mens 95 % percentilkoncentration var 1,6 ng/m3 og 2,7 henholdsvis ng/m3 (Kirchner et al. 2009). Mideallergener i madras målt i 567 boliger i Frankrig var 2,2 μg/g og 1,6 μg/g for henholdsvis Der f 1 og Der p 1 allergener, mens de tilsvarende 95 % percentilniveauer var 83,6 μg/g og 32,6 μg/g (Kirchner) et al. 2009). Tabel 4 viser de vigtigste kilder forbundet med udvalgte forurenende stoffer anført ovenfor. Der skelnes om muligt, om kilderne er placeret indendørs eller udendørs. Det er klart, at forureningerne i boliger stammer fra mange kilder, og det ville være ret udfordrende at identificere en eller to kilder, der hovedsagelig er ansvarlige for forhøjede eksponeringer
Tabel 4: Større forurenende stoffer i boliger med tilhørende kilder til deres oprindelse; (O) angiver kilder til stede udendørs og (I) kilder til stede indendørs
Figur 3: Maling kan være en kilde til forskellige forurenende stoffer
